Om Lemmaspor
Lemmaspor giver offentlige organisationer en uafhængig indikation på almindeligt dansk af kvaliteten af it-systemer, som eksterne leverandører har bygget.
Du betaler, og du aner ikke, hvad du får.
Det er ikke din skyld. Systemet er stort, koden er lukket, og dem, der kan svare, er de samme, som sender regningen.
Kvaliteten dokumenteres af dem, der har bygget den. Overraskende nok får de som regel et pænt resultat.
Lemmaspor har hverken bygget systemet eller sendt regningen. Det er hele pointen med at være uafhængig.
Det her er en indikation. Ikke en revision og ikke en garanti.
Lemmaspor kan sige: «her ser noget skævt ud, og her er grunden.» Det kan ikke sige, at alt er i orden, og det kan ikke erstatte en revisor eller en teknisk rådgiver.
Hvis Lemmaspor finder noget, er det dér, du ringer til en konsulent. Og nu ved du, hvad du skal spørge om, så du bruger deres tid på det vigtige og ikke på at finde ud af, hvor du skal starte.
Hvis Lemmaspor ikke finder noget, er det en god nyhed. Men ikke et bevis.
Indikation, ikke revisionKoden er ikke dit eneste følsomme materiale. Vi behandler det derefter.
Koden bliver filtreret i din browser, før noget forlader din computer. Når rapporten er lavet, gemmer vi hverken din kode eller dine dokumenter.
Læs mere i privatlivspolitikken og cookiepolitikken.
Spørg, mens det stadig er billigt at spørge.
Fortæl os, hvilket system det drejer sig om, og hvornår næste levering er. Så vender vi tilbage med et forslag til en første kørsel.
Skriv til kontakt@lemmaspor.example